Sidste nyt
NFS FODBOLD FRIVILLIGPORTAL
Information trænere og ledere i NFS
Her finder alle værktøjer til daglig brug i fodboldafdelingen.
Når en ny spiller møder op til træning så få dem registreret under Opret ny fodboldspiller.
Hvis du ønsker at flytte en kamp, ændre i tilmeldte hold til din årgang eller problemer med kampklar skal du skrive til NFS kampfordeler. Du finder kontaktoplysninger under Kontaktliste – Fodbold.
TRÆNING OG KAMP
PRAKTISKE OPGAVER
RETNING
Vi vil skabe en idrætsforening på Nørremarken som gør en forskel for børn og unge som vil lære, udvikle, opleve og føle et godt kammeratskab gennem fodbold.
Venner
- Vi skal skabe rammen for gode venskaber mellem spillere, trænere og ledere.
- Vi behandler vores holdkammerater, modstandere, dommere, trænere og andre som vi behandler vores venner.
- Vi respektere hinanden og tager ansvar for os selv og hinanden.
Vilje
- Vi har vilje, passion og lyst til at spille fodbold og udvikle spillerne.
- Vi tror altid på at vi kan!
Succes
- Vi jubler og fejrer vores succeser – store som små!
- Vi fejrer sejren som hold og som individ.
NFS fodbold arbejder efter følgende målsætninger for sæsonen 2022/2023:
- Mindst 200 spillende børn fra U5-U12
- At kunstbanen/cafeteriet bliver et naturligt og aktivt tilholdssted for børn i området.
- Flere baner omkring kunstbanen herunder et ”børnestadion” med reklamebander til 5/8-mandsbold.
- At vi bliver DBU Børneklub og derefter er trendsetter i Vejleområdet indenfor dette – med DBUs børnestrategi som ”bibel”.
Her finder du praktisk information som du kan bruge til dagligt når du arbejder som frivillig i fodboldafdelingen. Læse hele siden eller brug indholdsfortegnelse nedenfor
Kontingent betaling
Spillere som har betalt kontingent findes i Kampklar og DBU appen. Spillerne tilknyttes manuelt til hvert hold så der kan godt gå lidt tid inden du ser dem.
Du må kun tage spillere som har betalt kontingent med til kamp med mindre du er presset på antal spillere.
Alle spillere SKAL betale kontingent til NFS.
Vi accepterer IKKE gratister og de bør sendes hjem efter 3. træning.
Betaling af kontingent anerkender værdien af dit frivillige arbejde i NFS. Forældre / spillerens manglende vilje til at betale kontingent er det samme som at sige de timer du bruger i klubben er uden værdi! Det er de ikke og klubbens ledelse vil til ENHVER TID bakke op omkring din beslutning.
Hvis en ny spiller melder sig ind en måned før den halve sæsonens afslutning, vil de normalt blive overført til næste halve sæson og skal ikke betale igen.
Hvis spilleren / familen ikke kan betale…?
For nogle af vores spillere er familierne så hårdt pressede økonomisk at 500 kr. til kontingent eller 500 kr. til en fodboldtur med NFS er næsten umuligt.
Hvis du har spillere på holdet som gerne vil spille men hvor du fornemmer at der er problemer med betalingen kan du skrive til post@janneergaard.dk. Sammen med Aktiv Fritid hos Vejle Kommune finder vi en løsning. Husk at skrive navn, gerne fødselsdato og telefonnummer til far / mor.
Træner Godtgørelse og udlæg
Som en anerkendelse for din indsats i NFS betaler vi hvert år trænergodtgørelse.
Trænergodtgørelse afhænger af hvor mange trænerkurser du har og din licens.
Godtgørelsen fastættes og udbetales i december og udgør normalt mellem 1.500 og 3.000 kr.
Udlæg
Hvis du har lagt penge ud for NFS til aktiviter, udstyr eller lignende får du selvfølgelig refunderet beløbet.
Trænertøj og kurser
NFS giver selvfølgelig tøj til alle vores trænere. Du skal have været aktiv 1-2 måneder.
Vi har lavet et system til bestilling af tøj. Knappen til bestilling af trænertøj findes øverst på siden.
Du skal forvente op til 6 ugers leveringstid fra vores samarbejdspartner Sportigan i Hedensted. Tøjet sendes hjem til dig direkte.
Du kan se information om størrelse og tøjet nedenfor. Alt tøj er af mærket Hummel.
- Træningsjakke
- Træningsbukser
- Træningstrøje
- Udejakke
Trænerkurser
Hvis du er interesseret kan du komme på DBU´s træner kurser. Vi mailer til dig, når der er planlagt relevante kurser. Vi har en ambition om at alle vores trænere skal være uddannede på DBU’s træneruddannelse.
Nøgler og bestilling
Du skal bruge en nøglebrik til Nørremarkshallen og en nøgle, der passer til både det udendørs boldrum og materialerummet i Nørremarkshallen.
Anmoder du om nøgle til hallen logges din adgang når du bruger den. Du kan derfor blive økonomisk ansvarlig hvis inventaret i hallen ødelægges hvis du har låst op.
For at bestille nøgler skal du være oprettet som frivillig. Hvis du allerede er oprettet som frivliig men ikke har bestilt nøgler skal du logge på din frivllig profil i boksen til højre.
Brug dit mobilnummer eller mailadresse som login navn og få evt. fremsendt en ny kode hvis du har glemt den
Nøglen til hallen er en brik som holdes på læseren til højre for døren. Der er ingen kode. Lig brikken på igen for at låse.
Nøglen passer til boldrummet udenfor samt tøjrummet indenfor i hallen.
Spilletøj og vask
Hvor er finder jeg spilletøjet
Spillertøjet finder du i tøjrummet i hallen. Hvert hold har sin egen kode til en nøgleboks på væggen. Brug koden til at åbne boksen.
I nøgleboksen finder du spilletøjet. Tag det du skal bruge, lås skabet, lig nøglen tilbage i boksen og drej koden væk.
Tøjvask
Tøjvask skal håndteres af de enkelte hold. Hvis du lader spillerne vaske tøjet så sørg for at skrive i Kampklar hvem der har fået det med hjem.
Uanset hvem der vasker SKAL du tælle og pakke tøjet som vist på videoen nederst på siden.
DBU PROFIL OG APP
DBU profil
Når du bliver oprettet som frivillig så oprettes der automatisk en DBU profil til dig og vi sender en adgangskode til dig.
DBU mail med træningsinspiration
Når du oprettes som frivillig vil vi i forhold til DBU tilmelde dig som træner / hjælpetræner på de hold du skal træne. Herefter vil du automatisk modtage mails fra DBU omkring træningsprogrammer med mere.
DBU appen og kampklar
Du skal hente DBU appen i App store eller på Google Play. Brug den profil du netop har oprettet til at logge på med.
I kampklar organiserer vi alt omkring kampe, tilmelding og holdet generelt. Alle trænere og aktive i NFS skal bruge kampklar og appen. Find linket til kampklar øverst på denne side.
I appen og kampklar har du se alle spiller, kontaktpersoner i andre klubber i forbindelse med kampe og meget mere.
Indkaldelse til kamp
Spillerne indkaldes som via DBU appen og Kampklar. Her kan spillerne til og afmelde sig de kampe de er udtaget til..
Hvis du er usikker på mødetider er her en generel vejledning:
- Afsæt 1 time før kampstart hvis det er en udekamp (transporttiden kan i nogle tilfælde være mere end de 20 mintter inkluderet i dette estimat så læg evt. lidt til)
- Afsæt 45 minutter før kampstart hvis det er en hjemmekamp
Kontakt den årgangsansvarlige eller holdlederen omkring dette hvis du brug for hjælp.
TRÆNERENS OPGAVER VED HJEMMEKAMP
Hvis du skal afholde en hjemmekamp skal du sørge for følgende:
- Notere resultatet af alle kampe (også dem NFS ikke spiller med i) og indbret via kampklar
- Bolde til opvarmning og kamp – Tag buret med på banen med overtrækstrøjer i tilfælde af trøjelighed
- Målene skal stå rigtigt før kampstart
- Marker evt. hjørnerne med en kegle (3- og 5 mands kampe)
- Marker med hjørneflag i 8 mands kampe (står i containeren)
- Henvis forældre til sidelinjen – ikke bag målene
Alle 3 og 5 mands kampe dømmes af lokale dommere (typisk forældre eller unge fra Tjansen)
8-mands kampe dømmes altid af gode Tjansen dommere eller DBU dommer
11-mands kampe dømmes altid af DBU dommer som automatisk påsættes
ÅRGANGE og regler
Det kan være lidt forvirrende at holde styr på, hvilke årgange der hører til hvilke hold i DBU-regi. Helt generelt – U står for UNDER.
Reglen illustreres ved at: Et barn starter som U8 i det kalenderår, hvor det fylder 8 år. Efter 1. juli bliver dette barn U9-spiller.
Så hvis spilleren er født i december 2012 starter barnet i 2020 som U8-spiller og bliver U9-spiller 1. juli 2020 (og er dermed U9-spiller som 7-årig!).
Børn født i andet halvår kaldes ”halvårsspillere” og må gerne spille en årgang ”nedad”. Så i førnævnte eksempel må spilleren gerne spille U7 i 1. halvår 2020 og U8 i 2. halvår 2020.
Gode råd til fodbold ture og turneringer
Hvis du ønsker at lave en fodboldtur med dit hold er der her en række gode råd.
Info på hjemmeside og kampklar
Klubben webmaster hjælper gerne med at oprette dit arrangement båd i forhold til information og tilmelding.
Find det rette sted
Så tæt på som muligt. Der er næsten altid en eller to spillere som af en eller anden årsag skal hjem. Og det kan være en udfordring at få dem hentet.
Aldersgrænser og antal deltagere pr. hold
Overhold aldersgrænserne. Sørg for at du ikke har for mange spillere til et hold da du så kan risikere at der ikke er præmier nok skulle de vinde. Går turneringen over flere dage skal du regne med halve gange så mange spillere ekstra da skader opstår når man bliver træt.
Tilmelding og forhåndstilmelding
Hvis det på nogen måde kan lade sig gøre så lav en forhåndstilmelding som giver ca. pris og tidspunkt.
Forplejning
Vær opmærksom på religion og hvad børnene må spise. Det gælder især kød.
Sørg for at arrangørerne har styr på, at kødet skal være Halalslagtet OG (ikke mindst) skal der foreligge et officielt certifikat på det.
Grill
Hvis arrangørerne vælger at servere mad tilberedt på grill så skal de sikre, at den grill hvorpå halalkødet steges ALDRIG har været anvendt til svinekød.
Overnatning
Ved ankomst
Sørg for at tage en video af stedet inden i lukker spillerne ind. Den skal bruges til at bringe lokalet tilbage til normal.
Hold en møde efter ankomst med alle børn og ledere og få styr på det praktiske.
Brug så meget areal som muligt og spred børnene ud.
Under stævnet
Gå i samlet flok mod banerne.
Sørg for, at alle spillere har deres drikkedunk, fodboldstøvler og benskinner med ud på banen. Hvis det ikke kontrolleres for hver enkelt spiller er der helt sikkert nogen glemmer mindst en af delene.
Forældremøder
Hvis det på nogen måde er muligt for dig anbefaler vi at der afholdes et forældremødet i starten af sæsonen og mens børnene træner.
Et forslag til en dagsorden kan være:
- Præsentation af trænere og evt holdleder.
- Kort information om DBUs børnesyn / DBU Børneklub. Bilag: DBU Børnesyn og Børneklub – præsentation
- Gennemgang af De 10 forældrebud, med fokus på at forældre aldrig skal guide børnene under træning og kamp, og at alle børn skal være sammen med træneren og holdkammeraterne til kamp (også i pausen) – ikke ved forældrene.
- Hvilken hjælp ønsker trænerne fra forældrene.
- Information om træningstider og andre praktiske forhold.
- Spørgsmål/input?
Sæsonafslutning og pokaler
Hvert år afholdes en fælles sæsonafslutning for alle børne og ungdomshold. Datoen er ikke fast men som udgangspunkt gælder følgende fra sæson 23/24:
- Børnfodbold U5-U12 – Sidste trænings onsdag i sæsonen
- Ungdomsfodbold U13-U9 – Sidste trænings torsdag i sæsonen
Til afslutningen uddeler træneren følgene pokaler til hvert hold:
Flidspokalen gives til den spiller som har ydet en ektraordinær træningsindsats.
Fiduspokalen er træneres pokal til en spiller som på bedste vis lever op til klubbens værdier – venner, vilje, succes.
Det er op til træner hvem som skal modtage pokalerne. Hvis dit eget barn spiller på holdet er barnet ikke diskvalificeret fra at modtage en pokal men tænk dig godt om!